Der er ofte nyhedsrapporter i medierne, der siger, at en bestemt borger eller virksomhed har sagsøgt i en retssag. Hvad betyder dette juridiske udtryk?
Sagsøgerens generelle koncept
En sagsøger er en person eller en organisation, der indgiver en klageadgang for en domstol for at beskytte deres legitime interesser. Dette udtryk bruges i civile sager, dvs. når man overvejer civile sager. Hvis vi taler om en forfatningsmæssig tvist, så er sagsøgeren den myndighed, der har krav mod andre myndigheder.
Enhver person, der har civil retsplejekapacitet, kan blive sagsøger. At gå til domstol med et krav om at beskytte rettigheder og interesser kaldes et krav. Indledningen af en sag initieres som regel af offeret selv, der indgiver en retssag. Imidlertid kan statslige organer også indgive et krav til forsvar for den tilskadekomne.
I sager, hvor sagsøger er en organisation, afholdes retssagen med deltagelse af dens bemyndigede embedsmænd, der støttes af en advokat. Desuden bør sidstnævnte ikke være organisationens advokat, men en ansat specialist.
Hvem kan ikke være sagsøger?
En mindreårig (under 14 år) eller en uarbejdsdygtig sagsøger kan ikke uafhængigt forsvare sine interesser i retten. Denne ret overføres til dets juridiske repræsentanter. Disse kan for eksempel være forældre og værger.
En særlig kategori inkluderer borgere i alderen 14 til 18 år og personer med begrænset juridisk kapacitet. De har brug for en juridisk repræsentant, men sagen skal føres med inddragelse af sagsøgerne selv.
Der er også individuelle tilfælde, hvor en mindreårig (over 14 år), som er sagsøger, har ret til at deltage uafhængigt i sagen. En sådan mulighed opstår, hvis en borger er indgået ægteskab eller er blevet anerkendt som fuldt kapabel. Derudover forekommer lignende situationer i visse typer tvister (især arbejdskraft).
Funktioner ved juridisk praksis
Hvis der er flere sagsøgere i samme sag, skal hver af dem indgive sit eget krav. Den russiske lov forbyder indgivelse af kollektive klager. Det er tilladt at fremsætte krav for ikke at beskytte dine egne interesser, men en anden persons interesser. I sådanne tilfælde kræves det imidlertid, at en fuldmagt med offerets underskrift vedlægges kravet.
Bemærk, at der i retspraksis er begrebet "ansøger". Dette udtryk er snævrere end "sagsøger". I praksis bruges de imidlertid i mundtlig tale synonymt.
Sagsøger betragtes som et offer i sagen, hvis retten domfældte sagsøgte, eller hvis det blev bevist, at sagsøger blev skadet som følge af gennemførelsen af den handling, der blev behandlet i retten.
