Ved at gå til retten med krav mod den anden part får en person status som sagsøger. Den nuværende lovgivning giver ham en række rettigheder, som det er vigtigt at bortskaffe korrekt under retssagen.
Hvad hedder parterne i retssagen
I de fleste civile og kommercielle sager er parterne i tvisten sagsøger og sagsøgte. Civile sagsøgere og tiltalte kan også deltage i straffesager inden for rammerne af krav om erstatning for skade forårsaget af en forbrydelse. Sagsøger og sagsøgte omtales som parter inden for rammerne af handlingen, dvs. når der er uenighed om retten. I andre kategorier af sager kan parterne navngives forskelligt. Så inddriver og debitor deltager i ordreproduktionen. I sager, der opstår som følge af offentlige retsforhold og særlige sager, er sagsøgeren initiativtager til appellen til retten.
Sagsøger er en person (juridisk eller naturlig), der henvender sig til retten for beskyttelse af hans krænkede, omstridte eller ikke-anerkendte rettigheder eller interesser. Klagere inkluderer også dem, i hvis interesse et krav er indgivet af tredjeparter. Til gengæld er de tiltalte dem, som kravene er rettet til.
Inden for rammerne af en tvist kan der være både flere sagsøgere og 2 eller flere sagsøgte. Dette kaldes proceduremæssig medvirken. For eksempel kan en sagsøger sagsøge flere sagsøgte på én gang. Ligeledes kan flere sagsøgere sammen indgive et krav mod en enkelt sagsøgt.
Hvilke rettigheder har sagsøger
Inden retssagen påbegynder, forklarer retten for parterne rettigheder og forpligtelser. Derefter skal retten sørge for, at deres indhold er klart for parterne og ikke har brug for yderligere præcisering.
Sagsøger har som part i sagen en række proceduremæssige rettigheder. Så han kan ændre kravets emne og grunde, afvise det eller øge eller mindske kravet. Ændringen i kravets genstand finder sted, når kravets kerne ændres væsentligt. For eksempel erstattes de oprindelige krav til inkasso med overførsel af ejendom. Begrundelsen for kravændringen i forbindelse med revisionen af de argumenter, som påstandene oprindeligt blev underbygget for. Samtidig forbliver selve kravene uændrede.
Sagsøger kan indlede indgåelse af en mindelig aftale mellem parterne. Det forstås som et dokument, hvor parterne fastsætter proceduren for afvikling af gensidige krav. Fra det øjeblik retten godkender den mindelige aftale, afsluttes sagen.
Sagsøger har også mange andre rettigheder. Han kan møde i retten personligt eller gennem sin repræsentant, give mundtlige eller skriftlige forklaringer om tvistens essens, indgive beslutningsforslag og udfordringer, fremlægge beviser og deltage i deres forskning. Med hensyn til at skaffe nye beviser kan sagsøger rejse spørgsmålet om deres krav fra retten. Derudover har sagsøger ret til at gøre sig bekendt med alle sagsmaterialer og fremstille uddrag og kopier af dem, herunder ved hjælp af tekniske midler.
Hvis sagsøger ikke er enig i beslutningen, har han yderligere ret til at appelere den under klage- og kassationsproceduren samt til at søge revisionen på en anden måde, der er fastlagt ved lov.
